Referencer

Nikolaj Markussen

Lars stod for min genoptræning efter min overrevne akillessene. Han fik igennem sit altid gode humør og kyndige vejledning bragt mig tilbage på håndboldbanen i bedre stand, end jeg forlod den.

Johan Hansen

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med Lars i 2 år, hvor jeg blandt andet har genoptrænet en korsbåndsskade. Lars er meget dedikeret, fagligt meget stærk, og ikke mindst altid i godt humør. Lars har været med til at hjælpe mig godt og sikkert tilbage på håndboldbanen, og jeg står fysisk og mentalt skarpt som aldrig før.

Emil Scheel

Jeg har haft fornøjelsen af at træne under Lars i min tid i AGF og Silkeborg IF. Lars har uden tvivl været medvirkende til, at udvikle mine fodboldkundskaber – en udvikling jeg fortsat kan mærke i vores dagligdag i Silkeborg IF. Gennem en bred palette af styrketræning, konditionel træning, detailtræning på fodboldbanen samt kyndig vejledning til en professionel livsstil, føler jeg mig hurtigere, stærkere og mere udholdende. Træning på et niveau jeg ikke har fået andre steder. Senest har jeg gennem intensiv genoptræning af en fibersprængning med Lars, fået oplevelsen af, at jeg er kommet stærkere tilbage. Lars er yderst kompetent, motiverende, disciplineret og ambitiøs – specielt på dine vegne. Derfor stilles der store krav til din indsats, krav der er nødvendige for at nå det optimale. Derfor vil jeg stærkt anbefale Lars, men man skal være klar til at investere 100 %.

Nikolaj Øris Nielsen

Efter 2 års samarbejde kan jeg kun anbefale Lars til andre. Han er ekstremt motiverende og holder dig altid i ilden. Lars har været god til alt fra det skadesforebyggende til den tunge styrketræning. Samtidig har Lars stor fokus på at jeg som eliteudøver ikke træner hverken for lidt eller for meget, og samtidig er han god til at lytte til hvordan jeg føler min krop reagerer på træningen.

Jesper Bech

Jeg lærte Lars at kende gennem vores fælles ansættelse i SIF. Jeg havde et længere intensivt forløb med Lars, da jeg var ude med sportsbrok i 6-8 mdr, og lærte hans træning rigtig godt at kende. Min egen erfaring er at Lars holdt mig motiveret for at være i form, og yde optimalt i fitness World, til trods for at jeg var nedslået over skadesforløbet, og ønsket om at være i et fitnesscenter var tæt på ikke eksisterende. Han holdt mig til ilden, og gjorde min krop stærk og modstandsdygtig til den dag jeg kom tilbage på banen. Bortset fra et tilbagefald med skaden grundet arvævsdannelse, har jeg ikke misset en træning i et halvt år, tror aldrig det er sket tidligere i karrieren. Lars er ambitiøs, og stiller store krav. Standarden for træning bliver løftet, så hvad jeg før mente/troede var tilfredsstillende hård træning, ved/føler jeg nu ikke er tilstrækkeligt, og træner derfor kontrolleret hårdere med dertil følgende bedre resultater. Jeg vil anbefale Lars hvis man er ambitiøs med at nå et mål, hvad enten det er at komme tilbage fra en skade på eliteniveau, eller man ønsker kraftige forbedringer med sin krop. Er man ikke engageret skal man lade være med at benytte Lars, men motivationen bringer han i rigelige mængder, og du bliver holdt til ilden.

Anders Kure

Efter jeg lod min kontrakt med AGF løbe ud, var jeg uden klub i sommeren 2014. Mens jeg var på jagt efter en ny klub, fik jeg træning og vejledning af Lars til at være i bedst mulig form, så jeg kunne træde ind i en trup, der har været igennem en hård opstartstræning, træningskampe og turneringskampe. Gennem en blanding af løb, styrketræning og træning med bold fik Lars mig i så god form, at jeg fra dag 1 i min nye klub FC Vestsjælland kunne træde direkte ind i startopstillingen i Superligaen, som ellers havde været i gang i 7 runder. Lars var meget engageret og tydeligvis meget vidende om, hvilken træning der passede lige præcis til mig, og han fik mig derigennem løftet op på et fysisk niveau, jeg umuligt kunne have nået ved selvtræning.

Frans Nielsen

Jeg trænede med Lars, da jeg forberedte mig til mine første sæsoner i New York Islanders. Efter sommerens træning mødte jeg meget velforberedt op til New York Islanders træningslejr i september. Træningen med Lars var personlig og meget professionel, og Islanders forskellige test viste, at jeg havde forbedret mig fra tidligere test, og lå helt fremme blandt holdets spillere. Jeg kan kun anbefale træningen hos Lars. Den er meget professionel. Han er en kompetent fysisk træner.

Aron Johansson

With Lars’ help I learned a lot about how to get stronger in the right areas to help me succeed and get where I am today. I would like to thank Lars for that. He helped me a lot in my days at AGF and without his help I don´t know where I would be today – so thank you Lars and good luck with your career.

Søren Larsen

I en periode på 1 år til 1,5 arbejdede jeg tæt sammen med Lars R. Hos AGF. I den periode flyttede jeg mig på alle fysiske parameter og jeg er sikker på, at Lars´ kyndige og sikre vejledning er en af hovedårsagerne. Lars er disciplineret og pligtopfyldende i sit arbejde og han forventer en ligeså helhjertet indsats fra dig, som han selv lægger i hans job. Kan du det, får du ikke en bedre fysisk træner i Danmark. Lars var vellidt på vores arbejdsplads, og altid velforberedt og var et rart bekendtskab.

Aron Kristjánsson

Jeg var meget glad for det samarbejde, som jeg havde med Lars da han var tilknyttet i Skjern Håndbolds herre-liga hold omkring den fysiske træning. Vi kunne se på både testresultaterne og i det praktiske på banen, at spillerne udviklede sig meget fysisk. De blev stærkere, mere eksplosive, hurtigere, og deres evne til at arbejde under høj intensitet i længere tid blev forbedret. Han arbejder professionelt så tingene bliver optimeret, både i træningslokalet og i spillernes hverdag. Restitutionstiden er også meget vigtig i elitesport og han har fuld fokus på den også.

Jesper Jensen

Lars er et af de mest dedikerede mennesker, jeg har mødt i min karriere. Han lever, ånder og tænker fysisk træning døgnet rundt. Alt sammen i et forsøg på at finde de ekstra procenter, der kan gøre den store forskel. Jeg har både arbejdet med Lars i forbindelse med generel styrketræning af vores hold i Skjern, men jeg har også haft fornøjelsen at følge hans intense arbejde med spillere, der havde behov for individuel genoptræning. Med Lars er der aldrig plads til at springe over, hvor gærdet er lavest, og der er heller ingen medlidenhed, bare fordi det gør lidt ondt. Lars’ fokus er 100% på at skabe resultater, og det skaffer han! Mens man træner med Lars, er det nemt at blive irriteret på ham – for han bliver ved med at udfordre en til at yde det optimale. Til gengæld er følelsen bagefter fantastisk! Om det er træning eller genoptræning, om det er kollektivt eller individuelt, så skal Lars nok sørge for, at hver eneste minut af træningsseancen udnyttes til fulde.

Winston Ried

Lars gav mig indblik i hvor vigtigt det var, som ung spiller fra FC Midtjyllands akademi, at man skulle være seriøs med sin træning. Han lærte mig tillige, at man ikke kommer let til tingene, hvis man ville nå sine mål og få opfyldt sine ambitioner. Med hans vejledning og træning har jeg fået skabt fundamentet for, at jeg i dag spiller i den hårdeste fodbold liga i verden – Premier League.

Kristian Bach Bak

Lars er kompromisløs, på den helt rigtige måde. Man ser resultater med det samme når man arbejder med ham, og det er både som fodboldspiller og privat person. Som menneske er Lars positiv, målrettet og meget dedikeret til den opgave man som kunde stiller ham. Lars formåede med hans kontante stil, at få det daværende halvsløve FC Midtjylland hold i topform efter bare et halvt år i klubben , og det betød rigtig mange sejre specielt de sidste 20 min hvor vi løb modstanderen over . Det glemmer jeg ham aldrig for.

Simon Poulsen

Den gode træning, men også den måde at restituere på gjorde at jeg var 100 % klar til hver kamp. Det gjorde at jeg kunne præstere over længere tid og derfor fik spillet mig ind på det danske landshold. Herfra kan jeg give Lars de bedste anbefalinger.

Glen Riddersholm

Jeg opfatter Lars som faglig kompetent og yderst velforberedt. En kompetence som han dygtigt anvender i den daglige dialog med de øvrige trænere og i særdeleshed i arbejdet med spillerne. Spillerne opfatter Lars som yderst kompetent og kan såvel kollektivt som individuelt flytte miljøet med sine kompetencer. Derudover er Lars uhyre flittig og interesseret i at indgå i de nødvendige relationer som udvikler spillerne bedst muligt. Jeg har i mit job som superligatræner også haft erfaringer med Lars som Individuel træner i genoptræningen af en af vores profiler på holdet. Også i denne ”disciplin” udviste Lars de kompetencer som er nødvendige på allerhøjeste niveau. Faglig indsigt, dosering og Motivation på højt niveau.

Danny Olsen

Da jeg flyttede til FC Midtjylland var jeg en lille spinkel dreng, der ikke var fysisk klar til Superligaen. Lars fik bygget 4-5 kg på i muskler, så jeg bedre kunne stå imod de store forsvarsspillere. Den dag i dag bruger jeg stadig mange af de øvelser, da jeg aldrig har været i tvivl om det er de bedste for mig, men også at man hurtigt kom til at stole på Lars pga. den måde hans træning var. Det er tydeligt hvor dygtig han er, og hvor meget han brænder for det han foretager sig.

Petter Andersson

Jag har under en period på 5 uger arbetat med Lars Raundahl. I en period där jag manglade motivation fick Lars mig på rätt spår och gav mig med sin seriositet och höga kravbild min inre kraft tillbaka. Träningen var väldigt intensiv med fokus på mitt skadade knä men också väldigt funktionell där hela kroppen blir tränad. Väldigt tillfreds med resultatet och kan kun anbefala honom till andra människor.

Dennis Sørensen

I kraft af mit arbejde som professionel fodboldspiller, har jeg i en periode på næsten 3 år arbejdet sammen med Lars. Når det gælder fysisk træning, har Lars en enorm teoretisk viden, som han formår at tilpasse en specifik sportsgren, et kollektiv og den individuelle atlet. For mig var det vigtigt, at Lars meget præcist kunne forklare mig, hvordan jeg kunne forbedre min fysik og dermed forbedre mine præstationer på banen. Samtidig sørger Lars for at man hele tiden kan se de forbedringer, som det hårde arbejde fører med sig. I mit tilfælde var det også en fordel, at Lars er i stand til at gøre mange af øvelserne fodboldrelaterede, sådan at den fysiske træning kan kombineres med den fodboldspecifikke træning. Som person mærker man at Lars er meget dedikeret når han arbejder og at han ønsker de bedste resultater for de mennesker han træner. Han er behagelig at arbejde sammen med og er en rar og ligetil person. Til sidst vil jeg nævne, at han har en sund vindermentalitet – noget som matcher de fleste sportsfolk godt.

Lasse Heinze

I forbindelse med genoptræningen efter 2 store planlagte hofteoperationer i forsommeren 2013 tog jeg kontakt til Lars, da jeg tidligere havde arbejdet sammen med Lars i min tid som spiller i FC Midtjylland. Fra den tid huskede jeg Lars som værende en vanvittig dygtig, krævende og engageret fysisk træner. Lige hvad jeg havde brug for da jeg stod uden klub efter 2 indgreb for CAM syndrom i hofterne. Helingensprocessen kunne vi ikke rigtigt skubbe til, men da jeg blev givet fri af lægerne påbegyndte jeg et forløb hos Lars med følgende mål for øje: 1. komme så hurtigt tilbage på fodboldbanen som muligt 2. komme tilbage stærkere end nogensinde og i bedre fysisk fitness end nogensinde 3. minimere følgeskader efter længere tids fodboldinaktivitet Træningen bestod i 4 måneder af ca. 5 træninger med Lars ugentligt samt ca. lige så mange selv-træninger efter anvisning af Lars. Træningen med Lars var 1-1 1/2 times funktionel træning hvor sveden sprøjtede af mig, og jeg opdagede muskler jeg ikke anede eksisterede. Samtidig lykkedes det Lars at finde en pulstræning som var aflastende, muskelopbyggende og konditionsfremmende på samme tid. Så selvom jeg ikke var i nærheden af at kunne påbegynde løb blev mit hjerte holdt i gang. Styrken ved at gå ind i et forløb med Lars er at træningen er utrolig fleksibel, og ikke mindst at der ikke kun fokuseres på det “svage” område. Hele kroppen bliver optimeret og styrket. Og hvis der var noget kroppen ikke tillod mig i forhold til det planlagte, så skiftede Lars hurtigt over og lavede noget andet, og så fik i mit tilfælde hofterne, en pause, mens vi kløede på med noget andet. Så jeg har mange gange mødt op og tænkt, at i dag bliver stille og rolig restitution på en kondicykel, men alligevel er det lykkes at komme igennem en benhård funktionel træning som jeg virkelig følte jeg havde gavn af. Derudover havde Lars og jeg et rigtig godt samarbejde hvor jeg via målinger og træningsmæssig progression blev yderst motiveret. Efterfølgende kan jeg sætte flueben ved alle mine mål. Mest overraskende for mig var det at jeg efter at have påbegyndt fodboldtræningen ikke har kunnet notere mig så meget som et ømt baglår eller en spændt lægmuskel. Den funktionelle træning med fokus på hele kroppen har resulteret i det jeg håbede på. Ingen irriterende følgeskader. I tilfælde af en stor skade er det i sportens verden altid en kliché at sige at man vender tilbage stærkere end nogensinde, men det kan jeg med hånden på hjertet sige at jeg er.

Stine Kirk

Spiller 1. Single på Silkeborg Tennisklubs 1. Division hold for damer. Jeg indledte i februar 2015 et samarbejde med Lars Raundahl omkring genopbygning og opbygning af min muskulatur, efter et længere skadesforløb i ryg, samt smerter i underarm og håndled. Lars har hevet mig igennem hårde, spændende og udfordrende trænings sessions 3-4 gange om måneden og har i hvert træningspas formået at presse mig 110%. Derudover har jeg lavet daglig selvtræning med konkrete øvelser, som alt sammen har resulteret i, at jeg i dag er skadesfri og har været det i en længere periode. Lars har været rigtig god til, at sætte sig ind i tennisspillet og finde øvelser, som har stykret mit spil væsentligt og har givet mig markant mere slagkraft og hurtighed. Han er en utrolig dedikeret og engageret mand, som har gået 100 % ind i min træning. Han har været rigtig god til, at variere styrketræningen og gøre den sjov, samt sætte realistiske mål omkring træningen, som jeg kan føre ud i praksis på banen. Jeg fortsætter mit samarbejde med Lars, trods det at jeg er skadesfri, for fortsat at øge min fysiske træning og øge mine fysiske muligheder i tennisspillet.