Stress efter sommerferien – workloads

09. jul. 2019
Ud fra et træningsfysiologisk synspunkt arbejder man med de akutte (dage) og kroniske (uger) workloads. Ved at vurdere forholdet mellem de to, skabes der et billede af hvorvidt, det akutte workload er uhensigtsmæssigt, måske direkte skadesfremkaldende, for udøveren. Af samme årsag, opbygger man idrætsudøveren via systematisk og progressiv træning, og kunne aldrig finde på, at træne på samme intensitet og varighed, som før 3-4 ugers ferie.

Anvender vi samme overvejelser på ‘hjernearbejdere’, vil 3-4 ugers ferie reducere deres arbejdsmæssige ‘træningstilstand’ til et meget lavt niveau. Det kroniske workload er altså meget lavt efter ferien. Således vil genoptagelse af arbejdet på samme belastningsniveau som før ferien (måske højere pga fyldt inbox og akkumulerede ventende arbejdsopgaver), vil være særdeles uhensigtsmæssigt og potentielt belaste individet betragteligt da vedkommende er ‘ude af træning’ i en arbejdsmæssig forstand.
Samtidig er ferien ofte = ændrede valg af fødevarer (fed og sukkerholdig mad, øger indtaget af alkohol), minimalt fysisk aktivitetsniveau og ændret døgnrytme og søvnmønster. Dette forringer de fysiologiske forudsætninger for at ‘præstere’ og ‘cope’ med belastningen fra arbejdsopgaverne.

I sportens verden bruges de første dage efter til, at skabe et overblik over udøverens tilstand, så træningens belastning kan individualiseres og skader indgåes. Virksomheder kunne overveje at anvende validerede questionnaires og andre måleværktøjer, til at se på ‘dagsformen’ hos medarbejderne i deres team, både efter endt ferie, og i hverdagen generelt.

Kontakt Raundahl Performance hvis du vil høre nærmere.

God sommer!

KONTAKT LARS I DAG

Professionel idrætsfysiolog og fysioterapeut