COVID-19 opdatering - nye tiltag
Vi lever i en tid under forandring, det er indiskutabelt. MEN, den frygtede corona-virus har ikke devalueret mine kompetencer, min faglighed, mit uddannelsesniveau eller med et snuptag taget min viden og mange års erfaring fra mig.
Alle disse parametre er opdaterede og fuldt funktionsdygtige, og endda endnu skarpere end før Regeringens nedlukning, da der har været rigelig tid til podcastlytning, deltagelse på diverse webinarer, videreuddannelse, litteratursøgning, erhvervelse af nye softwareprogrammer til programlægning, samtale med inden -og udenlandske samarbejdspartnere mv.
Som noget nyt tilbyder Raundahl Performance netbaserede træningsprogrammer af højeste kvalitet, ledsaget af videosekvenser. Træningsprogrammerne ledsages af indbygget mulighed for feedback, samt online konsultationer og tilretning af øvelser.
Der tilbydes stadig: 1:1 coaching, 1:1 fysisk træning, genoptræning, datadrevet livsstilsanalyse og livsstilsændring, ernæringsmæssig vejledning, præstationsoptimering, vejledning omkring søvn, foredrag mv.,
Hos Raundahl Performance levereres ydelserne, som altid, med den samme høje faglighed, høj kvalitet og stolthed, naturligvis under skarp hensyntagen til retningslinjerne udstukket af myndighederne.
© 2019 Website af Attityde.dk